Polardistans 2014

00000009

Vi er nu hjemme igen, efter en god lang ferie nord på. Vinterens mål var igen i år Polardistans 160.
Træningen i år har ikke rigtig været helt optimal, og vi har ikke fået lige så mange sne kilometer i benene på hundene, som vi gerne ville have haft.

På grund af varmt vejr op til polardistans, valgte løbsarrangørerne  at omlægge sporet, så start og mål var ved Lövnäsvallen.

Lövnäsvallen til Djursvallen. 85km

00000004

Efter start gik der ikke lang tid før vi var oppe på fjeldet. Det var heldigvis frostvejr på fjeldet, men desværre meget tåget.

Det var lidt som  man kørte i en bobbel med sigt 20 meter i radius. Lidt underligt, men hundene klarede det fint.
Jeg var lidt spændt på at se hvordan Cassie ville klare den, efter sidste års krampe. Derfor havde jeg ekstra meget focus på hende, og tempoet blev sat derefter.
Efter ca. 25 km. snackede jeg første gang, men der var  ikke rigtig den store spiselyst. Tina Langstrup indhentede mig, og vi fulgtes ad over fjeldet. Det var rigtig hyggeligt at følges med nogen.
Efter 40km. drejede vi af fjeldet og kørte ned mod Lofssjön. Tågen lettede, og man mærkede tydeligt at temperaturen steg.
Efter en ca. 20 km drejede sporet op mod fjeldet igen. De sidste 15 km. inden Djursvallen checkpunkt var rigtig seje, med kraftig vind og sigten var 5 meter foran lead hundene.
Vinden tog lidt af da vi nåede checkpunktet.
Jeg valgte at hvile hundene ca. 3-4 timer her. Jeg skulle nok også selv have hvilet.

Djursvallen til Lillhärdal 45 km.

Eller 55 km. for mit vedkomme. Kort tid efter jeg kører ud fra checkpunktet, misser jeg et skilt og forsætter ligeud. Efter godt 5 km. i sne og blæs,t når jeg nogle huse med snescootere udenfor.
“Der her er ikke rigtig”, tænker jeg. Ingen skilte at se. Vender spandet og kører samme vej tilbage. 1 km. før jeg er tilbage til det rigtige sving, ringer de fra sekretariatet og siger at jeg er kørt forkert. De kan se det på GPS’en.Herlig service kl. 4 om morgen.

Kommer hurtigt tilbage på samme spor og forsætter mod Lillhärdal. Turen derned går godt, fine spor, men det bliver ret varmt og tungt tilsidst.
Cassie var træt da vi kom ind til checkpunktet, og jeg valgte med det samme at sætte hende af. Hvilede ca. 2 timer her.


Lillhärdal til Lövnäsvallen (mål) 40 km.
00000019

Varm og tung tur mod mål. Dårligt glid på slæden, og efter 14 km. bliver Baylie træt. Jeg laster hende i slædeposen og forsætter. Hjælper hundene meget, løber og skubber op ad de mange bakker.
Føler det som om vi snegler os af sted. Jeg har selskab på turen af Charlotte som løber på ski. Vi kæmper hver især, og Charlotte kommer med moralsk støtte og peptalk. Tak for det!

På et tidspunkt går jeg selv helt ned. Har brugt alt energi på at løbe og hjælpe hundene, som gjorde et kæmpe job. Charlotte er så flink at låne mig sin camelback med væske. Jeg spiser den sidste energibar og druesukker og får noget væske.
Jeg tager Baylie ud og sætter hende på igen. Heldigvis er hun frisk igen, og løber hele vejen i mål. Det var en stor lettelse, og efter 5 km. går det nedad mod Lövnäsvallen. Aldrig har jeg været så glad for at se et “10 km til checkpoint” skilt før.

Sidste del af turen går lettere, og jeg kommer i mål med glade og friske hunde uden skader, diarré eller andet.
Er virkelig stolt af alle hundene, som har arbejdet så godt gennem hele løbet.

Stor tak til Lene, Charlotte og Helle for hjælpen!
Vi lærte rigtig meget denne gang. Man lærer hundene bedre at kende, og finder ud af hvem som kan klare de længere ture, og som er gode til at hvile.
En anden ting er at, man selv skal huske at hvile, og få godt med mad og væske.

QR Code Business Card