Vildmarksracet

Photo-19-01-13-11.25

Vildmarksracet 120 km, Nornäs.

Så var vi endelig afsted på vores første langdistance løb. 120 km fordelt på to etaper 6o km, 4 timers obligatorisk hvile på check point, og derefter  60 km.

Langdistance træning er en ekstra udfordring for os der bor syd på, hvor vi ikke har sne og kilometervis af scooterspor at køre på. At træne på barmark og hårde grusveje, er en udfordring for hunde poter. To uger inden løbet, lå vi i træning fra vores hus i Jämtland, for at få lidt sne-kilometer i benene på hundene. Der var mange kolde dage med temperaturer helt helt ned til -28 grader. Vi havde faktisk ret så gode spor i år, selv om resten af Jämtland ikke havde fået så meget sne.

 

Lørdag kl. 8:00 var der musher møde, hvor ruten og reglerne blev gennemgået. Starten var åben mellem Kl. 9:00-11:00, så det var ikke så stressende. Vi startede først kl. 10:22, og lod de hurtigere spand komme først.

Den første del af ruten gik på Nornäs permanente hundespor. Pga. mangel på sne var sporet ret så dårligt det første stykke. Flere steder var der slidt ned til skovsbunden, og stubbe og sten stak frem. Efter ca. 25 km blev det bedre, og sporet flettede ind på det normale scooterspor. Vi blev selvfølgelig overhalet af en del spand, både siberians og B-spand. Her er det man bare skal tage det rolig, og ikke prøve at hænge på.

Der var en en 7 km. strækning hvor de to loops krydsede hinanden, og derfor eventuelle head on passeringer med andre spand. Her mødte jeg to A-spand. Passeringen gik ok, med tanke på at vores hunde aldrig har trænet det. Sidste del af sporet var rigtig fint.

Ankom til checkpoint kl. 15:51. Ceven var lidt træt på det sidste stykke, så jeg justerede farten efter hende.

Checkpointet var meget velorganiseret med halm og varmt vand til alle. Hundene brugte ca. 30 minutter på at finde ud af hvad det her nu gik ud på. Men efter de fik deres dækkener på, faldt de hurtigt til ro.

Brugte 20 minutter ekstra i checkpointet, men vi kom da afsted med alle hunde. Ceven var taget ned i team ved siden af Cirius, og Cassie flyttet op i lead med Digger på de sidste  km til mål.
Efter ca. 8 km indhentede jeg et åben klasse Samojede spand, og passerede uden problemer. Indhentede yderligere et par spand inden mål. Brugte ca. 4 timer på det sidste loop, og det er jeg meget godt tilfreds med.


Vi er utrolig imponeret over hvordan hundene håndterede det hele. overhalninger, passering, checkpoint larm og støj, og så til deres første konkurrence. Nu er næste mål PD 160 i uge 10.

Tak til Karen Kolbeck for de to flotte billeder fra starten.

QR Code Business Card